Forbrugermærker i fokus

Hvilke forbrugermærker er i fokus på Økosiden? Og hvorfor lige de mærker?

Overordnede kriterier.

Jeg forholder mig her til Økologisk og Bæredygtigt. Hvilke oplysninger skal vi have med i vores sammenlignende lister? Mange mærker, både danske og udenlandske kan oplyse om dette. Hvilke bør vi fokusere på?

Jeg lægger vægt på:

• Forbrugermærker skal anvendes i Danmark.
• Forbrugermærket er
  • enten officielt certificeret og helst kontrolleret. Eksempel: Ø-mærket.
  • eller certificering og eventuel kontrol overlades til ”almindeligt anerkendte” organisationer. Eksempel: Allergimærket.
• Forbrugermærket er ikke
  • Begrænset til enkelte private selskaber. Eksempel: Änglamærk fra Coop.

Her er der dog stadig mange muligheder at researche.

Forbrugerstyrelsen, en analyse

Et godt sted at starte er hos organisationer, som fokuserer på forbrugerne som f.eks. Forbrugerstyrelsen, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet. I dette research faldt jeg over en oversigt over ”gængse” forbrugermærker, som stammer fra en ”Analyse af 21 ”grønne” mærker -se mere her: https://www.kfst.dk/media/2882/21-groenne-maerker.pdf. ”Analysen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen  og Miljøstyrelsen med konsulentbistand fra Forbrugerrådet”. Analysen er fra 2012, men allerede på dét tidspunkt var vi godt dækket ind. Analysen vælger at fokusere på disse mærker (Se evt. https://www.kfst.dk/media/2882/bilag-4-analysen-af-maerkerne.pdf):

(Figur id 3. Analyse mærkerne 2012)

Rapporten opdeler disse mærker, præcis som jeg ønsker dem:

a) Officielle mærker Dansk, Nordisk, EU eller på anden vis udenlandsk officielt, oftest bestemt ved lov. 

b) Private mærkningsordninger mv., der kan være anerkendt af en række NGO’er og halvoffentlige organisationer. De kan være udviklet i samarbejde med offentlige myndigheder eller støttet af myndighederne. 

c) Private mærkningsordninger mv., der er vedtaget i en brancheforening eller en erhvervsdrivendes egen varemærkningsordning mv. 

Det er således mærkerne i kategori a) og b), jeg er ude efter.

Hvad er sket siden undersøgelsen fra 2012?

Teknologisk Institut har lavet denne oversigt omkring ”økologisk tøj”, ukendt hvornår: https://www.teknologisk.dk/ydelser/hvad-er-oekologisk-toej/40908. Heraf fremgår følgende mærker, som vi ikke er med oversigten fra før:

CMIA-Organic (CottonMadeInAfrica) og BCI (Better Cotton Initiative). Jeg vil tillade mig, ikke at tage disse mærker med i første omgang. Jeg er ikke tidligere stødt på dem, men de kandiderer selvfølgelig.

Jeg undrede mig under læsning af rapporten meget over, at der ikke var medtaget det biodynamiske mærke, demeter-mærket. Det mener jeg er relevant, så det har jeg medtaget på eget initiativ.

Medtaget på ”eget initiativ”.

Udover Demeter-mærket vil jeg lægge to oplysninger, som ikke kræver certifikat, men som jeg stadig mener er relevante for vurderingen af en webshop: Spørgsmålet er, om produkterne er 100% dansk, og om hele produktionskæden er kendt.

Endelig vil jeg -efterhånden som jeg ”opdager dem” medtage udenlandske øko-certificeringer, som er officielt anerkendt i Danmark.

Konklusion:

Jeg medtager mærker i gruppe a) og gruppe b) fra analysen, nævnt ovenfor, dog ikke, hvis de er udgået eller på anden måde irrelevante. Jeg tilføjer Demetermærket og tilføjer andre mærker, f.eks. udenlandske, efterhånden som det måtte blive relevant.

Oversigten ser derfor i skrivende stund således ud:

*Eksempler på økologiske certifikater, officielt anerkendt i Danmark (liste følger):

jk 3/4 -2022..13/4-2022. jk wp 21/4/2022